Inkluderende arkitektur handler også om demokrati 

Arkitekterne har en stor opgave foran sig i forhold til at inkludere flere. For selvom vi i Danmark ofte bryster os af at være et foregangsland, så er vi snarere lidt bagud med inklusion i det byggede miljø sammenlignet med lande, vi normalt sammenligner os med. Det mener Peter Thule Kristensen, der er professor i arkitektur ved Det Kongelige Akademi. Han peger på, at der tit er en slags skepsis, utryghed eller irritation overfor at skulle gøre det. 

”Typisk, når man har arbejdet som arkitekt, har man måske oplevet en irritation over, at nu skal vi også tage hensyn til, at der skal kunne komme folk ind i kørestol. Og vi skal tage hensyn til svagsynede, og egentlig passer det ikke helt ind i det arkitektoniske koncept, vi har udviklet, og det passer måske ikke lige ind i farveholdningen at have gule pletter på perronen,” forklarer han. 

Heldigvis ser han dog tegn på, at arkitekternes indstilling er begyndt at ændre sig, så flere og flere ikke bare ser inklusion som et irriterende benspænd. 

”Jeg synes, man mere og mere ser, at det måske er gået op for flere arkitekter, at det ikke bare handler om at lave nogle gule striber i asfalten eller en rampe, men måske handler om at lave en arkitektur, som ikke kun er tegnet til de her Vitruvianske eller Le Corbusiers idealmennesker, men til mennesker, som folk er flest, og at forestillingen om at inkludere faktisk kan præge arkitektur på en positiv måde,” konstaterer han. 

Med ’Vitruvianske idealmennesker’ henviser han til Leonardo da Vincis berømte tegning Den Vitruvianske Mand¹ (Homo ad Circulum) fra omkring 1490. Her undersøgte Da Vinci, om menneskekroppen kan passe ind i en cirkel og en firkant. Tegningen viser en atletisk mandekrop, hvis proportioner er så perfekt afstemte, at kroppen, med navlen i centrum, passer ind i en cirkel².  

Forestillingen om et idealmenneske afspejles også hos den schweizisk-franske arkitekt og billedkunstner Le Corbusier³. Han udviklede i 1940’erne et proportionssystem, The Modulor⁴, som han brugte til at udregne de perfekte størrelsesforhold til sine bygninger. Systemet er baseret på målene hos en mand med en højde på 183 cm. 

Stort potentiale i at tænke uden for idealet 

Peter Thule Kristensen ser ikke bare en opgave. Han ser et potentiale i at tænke inklusion og i ikke kun at tænke i en arkitektur, der er gearet til en idealforestilling om, hvordan mennesket ser ud. For det handler også om at forlade add-on-tankegangen om, at inklusion går ud på at tilføje særlige løsninger til særlige grupper af mennesker, f.eks. en rampe eller elevator til kørestolsbrugere. Og i stedet få øjnene op for, at inklusion handler om os alle sammen. 

”Vi tænker det stadigvæk lidt som et add-on. Og jeg tror, at mange overser, at inklusion af for eksempel bevægelseshæmmede handler jo ikke kun om inklusion af nogen i kørestol. Det handler også om, at vi alle sammen før eller siden kan have behov for det,” understreger han.  

For som han uddyber, så kan vi alle sammen brække benet, vi kan komme ud for et trafikuheld, eller vi kan have et barn, som måske kommer ud for et uheld og så ikke kan besøge os i den lejlighed, vi bor i. 

Inklusion handler altså om andet og mere end blot at sørge for, at mennesker, der f.eks. går dårligt, kan komme ind og ud af bygninger. Det handler også om fællesskab og demokrati - eller om samtalen, hvis man skeler til teologen Hal Kochs berømte sentens. 

”Det handler også om at kunne få dem, der for eksempel ikke går godt, til at blive en del af fællesskabet. I virkeligheden kan man sige, det handler måske også om demokrati. Hvis man siger som Hal Koch, at demokrati er samtale, så handler det måske også om at give folk mulighed for at være en del af denne her samtale,” konstaterer han. 

‍

Videoen er en del af en serie på 12 film, hvor vi inviterer eksperter og markante samfundsstemmer til at dele deres refleksioner over, hvordan et inkluderende menneskesyn kan være med til at forme og forandre vores fælles fremtid. Filmene er produceret i forbindelse med Bevica Fondens 150-års jubilæum.

_{1 Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet: Leonardo da Vinci og renæssancen, på www.nbi.ku.dk}

_{Direkte link: https://nbi.ku.dk/hhh/videnskaben_i_kunsten/kapitler/renaessancen/}

_{2 Louring Nielsen, S., Ryhl, C., Eiriksson, M., Overby Sørensen, R. (2024): Vil du skabe en mere inkluderende verden? så bør du gå op i inkluderende design, på www.videnskab.dk}

_{Direkte link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/vil-du-skabe-en-mere-inkluderende-verden-saa-boer-du-gaa-op-i-universelt-design/}

_{3 Møller, Vibeke Andersson: Le Corbusier, i Lex – Danmarks Nationalleksikon på lex.dk}

_{Direkte link: Le Corbusier – Lex}

_{4 Dansk Arkitektur Center (2019): Le Corbusiers idealby var som en park af geometriske former, på www.dac.dk/magazine}

_{Direkte link: https://dac.dk/magazine/le-corbusiers-idealby-var-som-en-park-af-geometriske-former}

‍