Bevica Scholarship Programme

På denne side kan du læse om de aktiviteter, der følger med deltagelsen i Bevica Scholarship Programme, og blive klogere på de vindende projekter.

Bevica Scholarship Programme er en mulighed for engagerede og talentfulde studerende og undervisere fra alle fagområder for at bidrage til en mere ligeværdig og inkluderende verden.

I programmet får studerende og undervisere mulighed for at undersøge potentialerne i universelt design som et redskab inden for deres eget fagområde og sammen arbejde for øget ligeværdighed.

I programmets første år får deltagerne mere viden om universelt design og møder ligesindede gennem workshops og online moduler, der bidrager til at forme de endelige projekter.

Efter bedømmelsesprocessen rejser modtagerne ud for at hente ny viden om universelt design, udvikle nye løsninger og skabe netværk med førende eksperter inden for deres fagområder.

Modtagere i kategorien for studerende rejser i det første år efter, at de har modtaget en Bevica Scholarship-pris.

Modtagere i kategorien for lektorer forventes at have afsluttet deres rejser i det andet år efter, at de har modtaget en Bevica Scholarship-pris. De har dermed et år længere til at gennemføre deres rejser end de studerende.

Bevica Scholarship Programme faciliteres af Bevica Fondens Universal Design Hub. Camilla Ryhl, Forskningsdirektør i Universal Design Hub, er også en del af Scholarship juryen.

Call'et

Bevica Fonden inviterer studerende og undervisere på danske universiteter, professionshøjskoler samt arkitekt- og designskoler til at deltage i Bevica Scholarship Programme.

Programmet støtter innovative og modige tænkere i at undersøge, hvordan deres fagområde kan bidrage til udviklingen af universelt design som en løftestang til at realisere løftet om Leave No One Behind og skabe et ligeværdigt og inkluderende samfund.

Dette er din mulighed for at blive en del af rejsen mod et mere inkluderende og bæredygtigt samfund for alle - uanset funktionsevne.

Der er behov for mere ligeværdig inklusion på mange områder i vores samfund. Alle dele af samfundet - produkter, omgivelser, ordninger og tilbud - designes ofte til en idealiseret gennemsnitsbruger og tilgodeser dermed nogle, mens andre lades tilbage. Men det at leve med forskellige og foranderlige funktionsevner, permanente eller midlertidige, er et grundlæggende menneskeligt vilkår, vi alle deler. For at favne og tage højde for vores fælles forskelligheder på tværs af hele samfundet er der derfor behov for tværfaglig handling.

1. september 2026
Tilmelding til Bevica Scholarship Programme åbner.
September - november 2026
Informationsmøder på danske universiteter, professionshøjskoler samt arkitekt- og designskoler i hele Danmark.
1. december 2026
Tilmeldingen lukker.
1. februar 2027
Idéfasen begynder.
6. februar 2027 (lørdag)
Heldagsworkshop med fysisk fremmøde, ekspertoplæg, mentorsparring og tværfagligt gruppearbejde. Fysisk deltagelse er påkrævet.
6. marts 2027 (lørdag)
Heldagsworkshop med fysisk fremmøde, ekspertoplæg, mentorsparring og tværfagligt gruppearbejde. Fysisk deltagelse er påkrævet.
30. marts 2027
Deadline for aflevering af første projektforslag.
April 2027
Jurybedømmelse.
1. Maj 2027
Shortlisten offentliggøres.
4. - 5. juni 2027
Workshop for shortlisten med mentorer og fageksperter. Fysisk
deltagelse er påkrævet.
16. august 2027
Deadline for endelig aflevering fra deltagere på shortlisten.
August - september 2027
Jurybedømmelse.
20. september 2027
Finalisterne, der skal pitche ved Award Show, offentliggøres.
7. oktober 2027
Award Show med pitches fra de udvalgte finalister. Fysisk deltagelse er påkrævet.
28. oktober 2027
Informationsmøde for alle modtagere af Scholarship-priser og -legater.
Januar - december 2028
Studerende, der modtager en Bevica Scholarship-pris eller et rejselegat, gennemfører deres undersøgelser i udlandet.
Januar 2028 - december 2029
Lektorer, der modtager en Bevica Scholarship-pris eller et rejselegat, gennemfører deres undersøgelser i udlandet.
2028 - 2029
2028-2029: Viden og erfaringer deles med Universal Design Hub løbende undervejs.
1. september 2026
Tilmelding til Bevica Scholarship Programme åbner.
September - november 2026
Informationsmøder på danske universiteter, professionshøjskoler samt arkitekt- og designskoler i hele Danmark.
1. december 2026
Tilmeldingen lukker.
1. februar 2027
Idéfasen begynder.
6. februar 2027 (lørdag)
Heldagsworkshop med fysisk fremmøde, ekspertoplæg, mentorsparring og tværfagligt gruppearbejde. Fysisk deltagelse er påkrævet.
6. marts 2027 (lørdag)
Heldagsworkshop med fysisk fremmøde, ekspertoplæg, mentorsparring og tværfagligt gruppearbejde. Fysisk deltagelse er påkrævet.
30. marts 2027
Deadline for aflevering af første projektforslag.
April 2027
Jurybedømmelse.
1. Maj 2027
Shortlisten offentliggøres.
4. - 5. juni 2027
Workshop for shortlisten med mentorer og fageksperter. Fysisk
deltagelse er påkrævet.
16. august 2027
Deadline for endelig aflevering fra deltagere på shortlisten.
August - september 2027
Jurybedømmelse.
20. september 2027
Finalisterne, der skal pitche ved Award Show, offentliggøres.
7. oktober 2027
Award Show med pitches fra de udvalgte finalister. Fysisk deltagelse er påkrævet.
Januar - december 2028
Studerende, der modtager en Bevica Scholarship-pris eller et rejselegat, gennemfører deres undersøgelser i udlandet.
Januar 2028 - december 2029
Lektorer, der modtager en Bevica Scholarship-pris eller et rejselegat, gennemfører deres undersøgelser i udlandet.
2028 - 2029
2028-2029: Viden og erfaringer deles med Universal Design Hub løbende undervejs.
Tilmelding til Bevica Scholarship Programme 2027-2028

Hvad skal jeg aflevere?

Ved afslutningen af Idéfasen afleverer du din første aflevering.

Den første aflevering består af 5-6 sider, hvor du mere detaljeret beskriver den problemstilling, du har identificeret i Idéfasen, hvordan du ønsker at undersøge den, hvor du foreslår at gennemføre undersøgelsen, og hvorfor.

Workshops, online selvstudier og drøftelser med andre deltagere giver værktøjer og inspiration til denne proces.

Der er specifikke krav til din aflevering. Brug skabelonerne til din aflevering, og følg instruktionerne i dem.

Scholarship informationsmøder

Bevica Scholarship Programme kommer til et sted nær dig

I tilmeldingsperioden besøger Universal Design Hub en række universiteter, professionshøjskoler samt arkitekt- og designskoler i hele Danmark for at introducere Bevica Scholarship Programme.

Informationsmøderne henvender sig til studerende og undervisere og præsenterer programmets praktiske rammer, formål og centrale temaer med henblik på at invitere flere til at tilmelde sig.

Bevica Scholarship Programme 2027-2028 afholder informationsmøder i efteråret 2026. Se datoer og steder via linket nedenfor.

Alle danske universiteter, professionshøjskoler samt arkitekt- og designskoler kan være værter for et informationsmøde. Hvis I ønsker at afholde et informationsmøde, er I velkomne til at kontakte os på scholarship@bevica.dk.

Faserne i Scholarship Programmet

Efter tilmelding, hvor deltagerne registrerer sig som en del af Bevica Scholarship Programme, forløber programmet i tre faser: 1) Idéfasen, hvor der arbejdes med kreativ problemløsning. 2) Udviklingsfasen, hvor idéerne tager konkret form. 3) Undersøgelsesfasen, hvor effekter og indsigter undersøges med henblik på den videre udvikling.

Klik på den fase, du vil vide mere om, i boksene nedenfor:

Fase et

Idéfasen

I Idéfasen får du ny viden og deltager i workshops, der hjælper dig med at udvikle en projektidé.

To heldagsworkshops i Idéfasen

Der afholdes to heldagsworkshops på Musholm Konferencecenter i Korsør for alle deltagere.

Workshopperne indeholder oplæg fra eksperter på tværs af forskellige fagområder og praktiske workshops, der introducerer deltagerne til central viden og relevante ressourcer.

Formålet er, at deltagerne lærer hinanden at kende, opbygger deres eget netværk og får en introduktion til Scholarship Programmets mål og centrale begreber. Workshopperne skaber inspiration og idéudvikling gennem samarbejde.

I videoen nedenfor kan du møde tidligere deltagere, som reflekterer over deres erfaringer med denne første fase af Bevica Scholarship Programme.

Vidensmoduler - Idéfasen

I programmets Idéfase har deltagerne mulighed for at få mere viden om programmets centrale temaer.

Onlineforløbet består af en introduktionspakke og tre online selvstudiemoduler. Modulerne giver en grundlæggende introduktion til de centrale mål i dette års Scholarship-call:

  • Udvikle viden om universelt design inden for centrale aspekter af vores hverdagsliv: produkter, omgivelser, ordninger og tilbud.
  • Som en konsekvens af ovenstående hovedmål fremme et menneskesyn, der inkluderer alle på tværs af forskellige og foranderlige funktionsevner, og vise universelt design som en løftestang til at realisere løftet om Leave No One Behind.

Vidensmodulerne består af videoer, podcasts, artikler og cases, der skal inspirere og kvalificere deltagernes projektforslag.

Shortlisten

Alle deltagere afleverer deres første aflevering den 30. marts 2027. Herefter udvælger den internationale ekspertjury de deltagere, der går videre til shortlisten.

De udvalgte projekter kan komme fra mange forskellige fagområder. Tidligere har vi blandt andet set projekter inden for design, klimaretfærdighed, ingeniørvidenskab, turisme, uddannelse, arkitektur og datavidenskab.

Alle deltagere på shortlisten inviteres derefter til at gå videre til Udviklingsfasen, hvor de arbejder med at videreudvikle deres projekter og finde mentorer og samarbejdspartnere. Læs mere om Udviklingsfasen nedenfor.

Fase to

Udviklingsfasen

I udviklingsfasen inviteres deltagerne på shortlisten til at omsætte deres idéer til konkrete projektforslag.

Todages udviklingsworkshop for shortlisten

I Udviklingsfasen får deltagerne på shortlisten sparring og feedback på deres projektforslag.

Workshoppen finder sted den 4.-5. juni 2027 og består af flere forskellige dele. En stor del af programmet bruges på sparring og videreudvikling af projektforslag og idéer. Deltagerne bliver også introduceret til relevante kontaktpersoner og vidensmiljøer for deres undersøgelser.

Programmet indeholder også en pitchworkshop. Deltagerne får mulighed for både at lære om teorien bag et godt pitch og øve sig i mindre grupper.

Der bliver også tid til en festmiddag samt samtaler, socialt samvær og netværk.

Deltagere på en idéudviklingsworkshop på Musholm i 2026.

Award show

På baggrund af den internationale jurys bedømmelse af deltagernes endelige projektforslag får op til 20 finalister en plads i finalen - og kommer dermed et skridt nærmere at blive vinder af en Bevica Scholarship Programme-pris.

Award Show finder sted d. 7. oktober 2027.

Ved Award Show pitcher finalisterne deres projekter for den internationale jury og et publikum.

Deltagerne tildeles enten hovedpriser på 2 x 200.000 kr. (studerende) eller 130.000 kr. (lektorer) eller et rejselegat på 30.000 kr.

Find alle tidligere modtagere af Scholarship-priser og -legater, og se deres pitches via knappen nedenfor.

Bevica Scholarship prismodtagere 2025
Fase tre

Undersøgelsesfasen

Denne fase giver mulighed for at reflektere over forløbet, analysere resultaterne og vurdere, hvordan projekterne stemmer overens med principperne for universelt design.

I løbet af 2028 (og 2029) rejser deltagerne ud, gennemfører deres undersøgelser og studier i de valgte vidensmiljøer, analyserer deres resultater og vurderer, hvordan projekterne stemmer overens med principperne for universelt design.

Modtagerne i Bevica Scholarship Programme besøger forskellige vidensmiljøer, der er relevante for deres projekter, for at besvare spørgsmålet: Hvordan skaber vi et inkluderende samfund for alle?

Mens de rejser og tilegner sig ny viden, deler de deres indsigter og resultater om universelt design. De samles og præsenteres på deltagernes individuelle profiler her.

Bevica Scholarship alumnenetværk

Alle deltagere i Bevica Scholarship Programme inviteres til at blive en del af Bevica Scholarship-alumnenetværket.

Med Bevica Scholarship Alumni har vi skabt et netværk, hvor deltagerne fortsat kan dele viden og indsigter om universelt design og holde kontakten med andre tidligere deltagere.

Som medlem af alumnenetværket inviteres du til to årlige alumniarrangementer: Universal Design Summit om efteråret og et alumni-netværksarrangement om foråret. Du modtager desuden nyheder om og invitationer til arrangementer hos Bevica Fonden.

Hvis du har spørgsmål om alumnenetværket, eller hvis du tidligere har deltaget i Bevica Scholarship Programme og gerne vil være en del af alumnenetværket, kan du kontakte René Sørensen Overby på rené@bevica.dk.

Tilmeld dig

Bliv en del af rejsen.

Tilmeldingen åbner 1. september 2026.