Tilgængelighedserklæring

I Bevica Fonden ønsker vi digital tilgængelighed for alle. Det følger naturligt af vores strategiske mål, som tager afsæt i FN’s Leave No One Behind-agenda og i FN’s Handicapkonvention og konventionens fokus på universelt design som en værdibaseret tilgang til at skabe et mere ligeværdigt samfund for alle.

Vi har derfor stræbt efter at skabe en hjemmeside, der som minimum overholder de danske og internationale retningslinjer for webtilgængelighed, det vil sige WCAG 2.2 niveau AA (Web Content Accessibility Guidelines).

Metode til test af hjemmesidens tilgængelighed

  • Hjemmesiden er testet ved hjælp af en kombination af:
  • Selvanalyse udført med Webflows tilgængelighedsværktøjer
  • Automatiseret test via Webflow MCP (Model Context Protocol) og Claude Sonet
  • Manuel gennemgang af nøglefunktioner og indhold
  • Kvalitative brugertest med seks brugere med forskellige forudsætninger
  • Automatiseret performance- og tilgængelighedstest via PageSpeed Insights

Status og igangværende og planlagte indsatser

Der kan være indhold fra eksterne tjenester som fx indlejrede kort, podcasts og videoer, som ikke fuldt ud opfylder tilgængelighedskravene. Der kan også være enkelte ældre pdf-filer, som ikke lever op til alle tilgængelighedskrav.

Derudover arbejder vi på at identificere og udbedre manglerne på følgende indsatsområder:

Navigation og struktur

  • Nogle undersider kan mangle tilstrækkelig navigationsstøtte for brugere af skærmlæsere. Desuden er der enkelte steder i vidensindlæg og nyheder, hvor opsætningen af overskrifterne ikke stemmer overens med indholdets hierarki. Det kan skabe forvirring for brugere af skærmlæsere.

Billeder og video

  • Enkelte billeder mangler alternative tekster (alt-tekster). Det gør det svært for brugere af skærmlæsere at få information om, hvad billederne indeholder. Derudover kan videoer mangle undertekster eller tekstalternativer.

Bevica Fondens AI-assistent

  • Bevica Fondens AI-assistent (intelligent assistent, som er baseret på kunstig intelligens), er endnu ikke kompatibel med tilgængelighedsmenuen. Det betyder fx, at det ikke er muligt at gøre teksten større eller øge kontrasten i AI-assistentens vindue.

Udover de nævnte udbedringer, som allerede er i gang, har vi planlagt implementering af yderligere ARIA-attributter, hvor det er nødvendigt. ARIA-attributter kan fx forbedre tilgængeligheden af knapper og andre interaktive elementer for brugere af skærmlæsere.

Løbende udvikling af tilgængeligheden

Vi udvikler løbende på hjemmesiden for at sikre, at den er så brugbar som muligt for så mange som muligt, og med særligt fokus på vores brugere med et bevægelseshandicap. Vi ved, at det er en konstant proces, hvor vi søger at balancere egne ressourcer og brugernes behov.

Vi arbejder således løbende med at sikre og forbedre tilgængeligheden og søger aktivt efter nye måder at imødekomme og implementere bedre tilgængelighed for vores brugere.

Derudover holder vi øje med nye versioner af WCAG-retningslinjerne, retter løbende de tilgængelighedsfejl, som brugerne måtte indrapportere, og udfører en gang om året brugertests med forskellige brugergrupper, herunder brugere, der anvender skærmlæsere og andre hjælpeteknologier til at navigere.

Hjælp os med at forbedre hjemmesiden

Brug vores kontaktformular til at skrive til os, hvis du oplever noget, der gør det svært at bruge vores hjemmeside: https://bevicafonden.dk/tilgaengelighed

Denne erklæring blev første gang offentliggjort den 5. maj 2025 og er sidst revideret den 5. maj 2025.