Bevica Fonden har præget samfundet siden 1872
Pastor Hans Knudsen var en ægte filantrop, som i partnerskab på tværs af organisationer og mennesker skabte de samfundsforandringer, han opfattede som nødvendige.
Bevica Fondens historie begynder med en pensioneret præst ved navn Hans Knudsen, der en efterårsdag i 1872 får samlet en lille flok indflydelsesrige mænd på Den Kongelige Skydebane på Vesterbro i København med det primære formål ”at give mennesker med bevægelseshandicap den størst mulige selvstændighed og uafhængighed”. På det tidspunkt var der ingen i det danske samfund, der havde et ansvar for at hjælpe mennesker med bevægelseshandicap.
Der var dengang heller ikke nævneværdigt fokus på udvikling af hjælpemidler, behandling eller andre tiltag, der kunne hjælpe den enkelte. Som menneske med handicap var man overladt til egen skæbne, og kunne man ikke klare sig selv, var der kun hjælp at hente gennem fattiglovens bestemmelser. Konsekvensen ved at modtage fattighjælp medførte dog tab af rettigheder, såsom retten til at stemme.
Som menneske med handicap var man med andre ord stærkt afhængig af andre, og ligeværdighed og lige muligheder var et ukendt fænomen. Men det lykkedes Hans Knudsen sammen med den lille gruppe af indflydelsesrige mænd at stifte Selskabet Samfundet for Vanføre, der senere skulle vise sig at blive starten på en egentlig forsorg i Danmark og dermed et markant vendepunkt for mennesker med bevægelseshandicap.
Selskabet udviklede sig gennem tiden til at omfatte næsten alle led i bestræbelserne på at give mennesker med bevægelseshandicap optimale muligheder for et ligeværdigt liv.
Her på siden har vi samlet nogle af fondens milepæle og tilsvarende store omvæltninger i samfundet.
Der blev udviklet hospitalsvirksomhed, som senere blev en offentlig opgave og overtaget af det offentlige, der blev skabt uddannelsesinstitutioner og beskæftigelsesprojekter, udviklet hjælpemidler og forsket, og der blev skabt grobund for etablering af videns- og interesseorganisationer.
Selskabet Samfundet for Vanføre, der senere blev til Samfundet og Hjemmet for Vanføre (Sahva) og i dag Bevica Fonden, blev stiftet ud fra en filosofi om ”hjælp til selvhjælp”.
I dag fokuserer fonden på begrebet universelt design som løftestang til at imødekomme Danmarks forpligtelser i FN’s Handicapkonvention og FN’s verdensmåls tværgående princip Leave No One Behind.
Fondens historie har vi samlet til venstre, andre relevante samfundsmæssige milepæle har vi samlet til højre.
Samfundet for Vanføre bliver stiftet af pastor Hans Knudsen
Pastor Hans Knudsen stifter sammen med en gruppe fra det københavnske borgerskab Samfundet for Vanfør. Fra starten indgik man samarbejder med andre med det formål at give størst mulig selvstændighed og uafhængighed til mennesker med bevægelseshandicap.
Samfund præget af ulighed
Samfundet er præget af stor ulighed. Bevægelseshandicap behandles medicinsk og betragtes primært som individets problem. Der var ingen hjælp at hente fra fællesskabet til mennesker med handicap på den tid.
Johanne Petersen kommer til Samfundet for Vanføre
Tidligt konstaterede man, at uddannelse var lige så vigtigt som behandling, og i 1875 kom Johanne Petersen til for at hjælpe med den opgave. Frem mod sin død i 1922 ender hun med at få stor betydning for den videre udvikling. Hun står blandt andet bag en række skoler og værksteder, som gennem tiden uddanner børn og voksne i færdigheder, som gør dem i stand til at leve et selvstændigt ug uafhængigt liv. Johanne Petersen startede desuden Hjemmet for Vanføre i 1893 – delvist for egne midler – og i 1895 rykkede både hjem og skolevirksomhed under samme tag i Toldbodgade. Succesen førte til, at man mange år senere opførte Geelsgårdskolen.
De vanføre får egen organisation
I september 1925 etableres Landsforeningen af Vanføre som en interesseorganisation for vanføre. Opgaven var at synliggøre de vanføre i samfundet. Organisationen har gennem årene haft stor betydning for handicapsagen i Danmark. I dag eksisterer organisationen under navnet Dansk Handicap Forbund. Siden starten har der været tætte bånd til Samfundet og Hjemmet for Vanføre, og Dansk Handicap Forbund er fortsat repræsenteret i fondens bestyrelse med én plads.
Staten overtager nogle af opgaverne
Før 1933 eksisterede der ingen reel vanføreforsorg, men med Socialreformen af 1933 bliver det en statsopgave at yde behandling af vanføre, og rammerne for hjælp bliver udvidet betragteligt. Samfundet og Hjemmet for Vanføre, som fonden nu hedder, bliver statsanerkendt og får mange flere udviklings- og driftsopgaver fra myndighederne.
Danmark ramt af polioepidemier
I starten af 1950’erne bliver Danmark ramt af alvorlige polioepidemier, der især rammer børn. På grund af manglende faciliteter til behandling af de ramte børn, køber Samfundet og Hjemmet for Vanføre et tidligere badehotel i Hornbæk og omdanner det til hospital for polioramte. Mange år senere kommer stedet til at fungere som rehabilitering for rygmarvsskadede drevet af Regionen.
Geelsgårdskolen bliver en realitet
På baggrund af stor efterspørgsel til Samfundet og Hjemmet for Vanføres skoletilbud, byggede man i 1955 en moderne skolebygning, som var særligt indrettet til vanføre: Geelsgårdskolen. I dag drives skolen af Region Hovedstaden.
Vanførefonden bliver stiftet
Med det formål at "støtte bestræbelser på at hjælpe vanføre i Danmark i det omfang en sådan hjælp ikke ydes af det offentlige" bliver Vanførefonden stiftet i maj måned. Daværende formand i Samfundet og Hjemmet for Vanføre havde sæde i den arbejdsgruppe, der lagde kimen til stiftelsen.
Egmonthøjskolen ser dagens lys
I 1956 etableredes Egmont Højskolen i bygninger overtaget fra Samfundet og Hjemmet for Vanføre. Bygningerne var særdeles utilgængelige for mennesker i kørestol, hvorfor der i 1961 blev indviet en ny og særdeles tilgængelig højskole. Højskolen er siden blevet udbygget i mange etaper og kan i dag rumme 200 elever med og uden funktionsnedsættelse.
Fundats for Hans Knudsens Medalje Indstiftes
Medaljen bliver første gang givet til Forhenværende justitsminister K. K. Steincke . Den bliver afløst af Bevica Fondens Tilgængelighedspris i 2010.
Kommunalreformen lægger særforsorgen ud til amt og kommune
Med kommunalreformen af 1970 bliver særforsorgen for mennesker med handicap lagt ud til amter og kommuner. Med tiden overgår Samfundet og Hjemmet for Vanføres hospitaler, klinikker og skoler til det offentlige.
Det relationelle handicapbegreb vinder frem
Det relationelle handicapbegreb institutionaliseres, da WHO vedtager en international klassifikation af funktionsnedsættelse og handicap, som tilsiger, at handicap = funktionsnedsættelse + barrierer. Dermed tager de et skridt væk fra den medicinske forståelse af handicap, hvor blikket er rettet mod individet, og man er fokuseret på at fikse de problemer, handicappet giver den enkelte.
Ron Mace definerer universelt design
Den amerikanske arkitekt og kørestolsbruger Ron Mace definerer begrebet universal design, der senere bliver et helt centralt omdrejningspunkt for Bevica Fondens arbejde. Den oprindelige definition af begrebet lyder: Universal design [is] the design of products and environments to be usable by all people, to the greatest extend possible, without adaptation or specialized design.” Senere udvikler Mace begrebet sammen med en lang række fagfolk med de 7 principper og 8 mål.
Samfundet og Hjemmet for Vanføre bliver til Bevica Fonden
Fonden sælger den primære forretning Sahva A/S fra og skifter navn fra Samfundet og Hjemmet for Vanføre til Bevica Fonden. Fondens hovedaktivitet uddeling af midler til projekter, der fremmer livskvaliteten for bevægelseshæmmede. Fondsaktiviteten er primært ansøgningsdrevet, men der er også et ønske om mere opsøgende indsatser målrettet fondens primære målgrupper og med særligt fokus på forskning – men også andre projekter.
Danmark ratificerer Handicapkonvetionen
Danmark ratificerer FN’s Handicapkonvention og forpligter sig dermed blandt andet til at ”fremme forskning og udvikling i universelt designede varer, tilbud, udstyr og faciliteter”. Handicapkonventionens eksplicitte krav til at udvikle og bruge universelt design bliver senere en helt grundlæggende del af Bevica Fondens arbejde. Ratificeringen af Handicapkonventionen bliver også et gennembrud for det relationelle handicapbegreb i Danmark, og der er en begyndende og bredere anerkendelse af, at det er i mødet med rammerne, et handicap opstår.
Tilgængelighedsprisen bliver uddelt for første gang
Fonden stifter Bevica Fondens Tilgængelighedspris i 2010. I samme ombæring nedlægger fonden Fundats for Hans Knudsens Medalje, som blev indstiftet af Sahva i 1961. Tilgængelighedsprisen bliver uddelt første gang i 2011 til daværende borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler. Prisen bliver nedlagt igen i 2019 efter grundige overvejelser. I 2021 etableres Bevica Scholarship Programme som resultat af den proces.
Fonden skærper strategien
Bevica Fondens strategiske indsats bliver skærpet omkring 3 overordnede temaer: Arbejde, sundhed og tilgængelighed.
En ny måde at arbejde på
Som følge af det seneste års arbejde bliver det besluttet, at fondens indsats skal være problemdrevet, proaktivt og i partnerskab med relevante organisationer og vidensinstitutioner. I den forbindelse bliver det besluttet, at fonden ikke længere skal være drevet af ansøgninger og de første skridt frem mod et samarbejde med Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bliver taget. Samarbejdet lander endeligt året efter og bliver rollemodel for de efterfølgende partnerskaber med DTU, Designskolen Kolding og AAU Innovation.
Det Kongelige Akademi og Bevica Fonden indgår partnerskab
Bevica Fonden og Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering indgår partnerskab med henblik på implementering af tilgængelighed og universelt design i forskning og undervisning med fokus på mennesker med bevægelseshandicap.
FN’s Verdensmål bliver et fælles pejlemærk
FN’s Verdensmål bliver et fælles pejlemærke FN lancerer de 17 verdensmål og det tværgående princip Leave No One Behind. Danmark forpligter sig sammen med de øvrige lande i FN til at arbejde aktivt med at opnå målene. Verdensmålene og forpligtelserne heri bliver et vigtigt pejlemærke for Bevica Fondens strategiske arbejde.
Verdensmålene og universelt design bliver centrale for Bevica Fonden
Verdensmålenes tværgående princip Leave No One Behind bliver en central og bærende værdi i fondens strategiske arbejde: Det bliver samtidigt besluttet, at fonden i sit arbejde med andre parter kan favne alle med handicap frem for et lidt snævrere fokus på bevægelseshandicap, som dog fortsat er fondens primære målgruppe. Beslutningen er helt i tråd med filosofien bag universelt designs fokus på kroppens varierende funktionsevner gennem et helt liv.
Universal Design Hub bliver etableret
Bevica Fondens indsats koncentreres i tre overordnede spor, som tager sine afsæt i verdensmålenes Leave No One Behind-agenda og universelt design, og Universal Design Hub og forskernetværket bliver etableret. Målet er at styrke det tværfaglige forskningsfelt om universelt design, udbrede viden og gøre universelt design relevant. Målgruppen for arbejdet er dem, der sætter rammerne for det levede liv: Politikere, forskere, ingeniører, arkitekter, designere, studerende, håndværkere, meningsdannere med flere.
De unges stemme fra det levede liv bliver centrale i arbejdet
Bevica Fonden indgår en 5-årig driftsaftale med interesseorganisationen Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH). Med aftalen følger en forpligtelse til de unge om at levere stemmer og levede erfaringer ind i fondens arbejde og øvrige samarbejdspartnere og partnerskaber.
Bevica Fonden skaber samtalen
Den 21. oktober 1872 mødes den pensionerede pastor Hans Knudsen med 15 personer fra det københavnske borgerskab på Skydebanen på Vesterbro i København. Den lille gruppe, som udover pastoren blandt andet bestod af læger, apotekere og erhvervsfolk, stiftede ’Samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede Børn’ med det formål at sikre passende hjælpemidler og i øvrigt sørge for at uddanne børnene i håndværk eller andre stillinger, som gjorde dem i stand til at forsørge sig selv.
Bevica Fonden fejrer 150 års jubilæum med fokus på menneskesyn
Bevica Fonden fejrer 150 års jubilæum og sætter fokus på menneskesyn. I forbindelse med jubilæet lanceres desuden Bevica Scholarship Programme, som i sit første rul løber henover 2023-2024. Programmet afløser Bevica Fondens Tilgængelighedspris, som blev uddelt for sidste gang i 2019. Bevica Scholarship Programme uddeles hvert andet år.
Bevica Scholarship Programme går i gang for første gang
De første vindere af Bevica Scholarship Programme, som blev lanceret i forbindelse med fondens jubilæum i 2022, bliver sendt ud i verden. Formålet med programmet er at generere viden, aktivere fondens tværfaglige forskernetværk, skabe nye samarbejder med uddannelsesinstitutioner og understøtte fondens strategi om at sikre universelt design som et grundlæggende videnstema i curricula på landets uddannelsesinstitutioner.
Danmark får kritik af FN
FN's Handicapkomite kommer med en række kritikpunkter af Danmark og forholdene for mennesker med handicap. Komitéen retter blandt andet specifikt kritik af Danmarks implementering af universelt design i services og offentlig transport. Desuden retter komitéen kritik af vidensniveauet i embedsværket og den generelle forståelse for og opmærksomhed på rettigheder for personer med funktionsnedsættelse i befolkningen. På baggrund af kritikken anbefaler komitéen blandt andet, at Danmark udbreder og fremmer forståelsen af universelt design.