Billedet viser, hvordan en AI app genkender elementer i et gadebillede
llustration: Insight Technologies
Projekt

Seed Grants 2026: Teknologi udviklet med mennesker i centrum

Fagområde:
Design
Udgivet:
3 Nov
2026
Loading the Elevenlabs Text to Speech AudioNative Player...
Billedet viser, hvordan en AI app genkender elementer i et gadebillede
llustration: Insight Technologies

I samarbejde med DTU Skylab har Bevica Fonden i 2026 gennem Bevica Seed Grants givet en række studenter-startups på DTU mulighed for at afprøve idéer, involvere brugere og omsætte principperne for universelt design til konkret teknologi.

Der er i 2026 givet Seed Grants til følgende start-ups:

Visionar

Visionar arbejder med AI-baserede smart glasses til mennesker med synsnedsættelse og blindhed. Brillerne kombinerer kamera og 3D-dybdesansning og skal blandt andet kunne hjælpe brugeren med at registrere forhindringer og orientere sig i omgivelserne.

Visionar har i 2026 modtaget i alt 46.000 kr. fra Bevica Seed Grant til at understøtte udviklingen af løsningen, herunder den videre prototype- og sensorudvikling og arbejdet sammen med brugerne.

Insight Technologies

Insight Technologies udvikler ligeledes teknologi til mennesker med synsnedsættelse og blindhed, men med en anden teknisk tilgang. Teamet arbejder med en brillebaseret løsning, der skal kunne genkende omgivelserne og give brugeren information via lyd.

Insight Technologies har modtaget 19.499 kr. til næste fase af udviklingen.

Guidly

Guidly arbejder for at gøre museumsoplevelser tilgængelige for flere mennesker gennem en AI-baseret app, der kan tilpasse formidling til forskellige behov og levere information om værker og museer via blandt andet tekst og lyd.

Guidly har modtaget 20.000 kr. fra Bevica Seed Grant til at understøtte en udviklings- og testfase på Nationalmuseet.

Ally

Ally udvikler et digitalt værktøj, der skal støtte mennesker efter et behandlingsforløb for depression. Ved hjælp af data fra eksempelvis smartphones og bærbare enheder undersøger løsningen ændringer i aktivitet, søvn og telefonbrug for at kunne opdage tidlige tegn på tilbagefald.

Med et Bevica Seed Grant på 15.000 kr. skal teamet styrke brugerinddragelsen med særligt fokus på universelt design.

Synoma

Synoma arbejder på at udvikle en udendørs navigationsapp, der skal gøre ruteplanlægning, navigation og offentlig transport lettere for mennesker med synsnedsættelse.

Med 28.500 kr. fra Bevica Seed Grant skal Synoma teste og videreudvikle et system med specialtilpassede kort i forbindelse med Folkemødet 2027.

Fælles for projekterne er ambitionen om at udvikle teknologi med mennesker, ikke kun til dem. Med Seed Grants bliver universelt design tænkt ind fra begyndelsen som en del af selve innovationsprocessen.

‍

Forfattere
Redaktionen
Projektperiode
Projektejer
Samarbejdspartnere

DTU

Finansiering
Bevilling fra Bevica Fonden
Kontaktpersoner