Universelt design er ikke et valg, det er en samfundsforpligtelse

Næsten 20 år efter Sverige underskrev FN’s Handivcapkonvention (CRPD¹), er arbejdet med lige deltagelsesmuligheder langt fra afsluttet. Kritikken fra FN peger fortsat på strukturelle udfordringer, som ikke kan løses med tekniske justeringer alene. For Per-Olof Hedvall, professor i design ved Midtsverige Universitet, er CRPD central, fordi den tydeliggør, at universelt design er en forpligtelse for samfundet og ikke et frivilligt tilvalg.

“Grunden til, at jeg peger på CRPD, er fordi det er en samfundsforpligtelse, men det er også et sted, hvor universelt design fremhæves som en af de vigtigste strategier og en af de vigtigste forpligtelser for vores nation og vores samfund,” forklarer Per-Olof Hedvall

Fra tjeklister til kultur

Hedvall påpeger at når vi taler om tilgængelighed, tænker mange på regler, standarder og tjeklister. Det er vigtige redskaber, men ifølge Hedvall løser de ikke alt.

“Den tankegang er en del af samfundet. Det er en del af kulturen,” forklarer Hedvall.

Hvis vi vil skabe løsninger, der fungerer for flere, er vi nødt til at kigge bag reglerne og lovene og spørge os selv, hvorfor vi gør, som vi gør. Universelt design handler ikke kun om at følge regler, men om at udfordre de vaner og forestillinger, der afgør, hvem vi ubevidst designer verden for. Ellers risikerer vi, at reglerne bliver overholdt, men at mennesker stadig bliver udeladt.

Tre lag af deltagelse

Per-Olof Hedvall beskriver universelt design, tilgængelighed og brugervenlighed som tre lag, der hænger sammen.

• Tilgængelighed er det grundlæggende lag. Her sikrer man, at der er adgang, for eksempel gennem standarder og krav.
• ‍Brugervenlighed handler om, hvordan løsninger opleves i praksis. Om de faktisk er nemme og meningsfulde at bruge for dem, de er lavet til.
• Universelt design er det overordnede lag. Det sætter retningen og handler om at tænke forskellighed ind fra begyndelsen. Ikke som en undtagelse, men som udgangspunkt.

Sammen er de tre lag med til at afgøre, hvem der kan deltage i samfundet, og på hvilke vilkår.

Hedvall peger på, at universelt design først giver mening, når man aktivt opsøger variation. Samtalen bliver kun kvalificeret, hvis de mennesker, som normalt ikke er repræsenteret, faktisk inviteres med.

I interviewet herunder kan du høre flere af Per-Olofs refleksioner.

At invitere flere med i samtalen

Hedvall peger på Bevica Fondens arbejde som et eksempel på, hvordan universelt design kan bringes i spil gennem viden og involvering. Det handler ikke kun om konkrete projekter eller løsninger, men om at skabe rammer, hvor viden deles, og hvor de mennesker, det handler om, bliver inddraget tidligt i processen.

“For at tale om det (universelt design, red.), er man nødt til at opsøge variation. Det er via invitation. Man opsøger de personer, man ønsker at invitere.”,

Universelt design handler ikke kun om løsninger, men om hvem der inviteres med til at forme dem.

‍

¹Convention on the Rights of Persons with Disabilities

‍