Lene Dammand Lund i interview
Fra interview med Lene Dammand Lund
Artikel

Lene Dammand Lund: Universelt design er et fælles vilkår – ikke et særhensyn

Fagområde:
Arkitektur
Udgivet:
9 Aug
2025
Loading the Elevenlabs Text to Speech AudioNative Player...
Lene Dammand Lund i interview
Fra interview med Lene Dammand Lund

Når vi formgiver vores fysiske omgivelser, er det afgørende, at vi husker, hvem vi designer for. Universelt design handler ikke om at tage særlige hensyn til en lille marginaliseret gruppe – det handler om os alle. Det er udgangspunktet for Lene Dammand Lund, rektor for Det Kongelige Akademi og ambassadør for Bevica Scholarship Programme.

Universelt design bør derfor ikke betragtes som et tillægtil arkitektur og design, men som en grundlæggende del af god formgivning. Detmener rektor på Det Kongelige Akademi Lene Dammand, som er ny ambassadør forBevica Scholarship Programme.

Arkitekter og designere arbejder hver dag med at omsættesamfundets værdier til fysiske omgivelser – værdier som åbenhed, demokrati og inklusion – og ønsket om at skabe inkluderende rammer ligger dybt i fagligheden, og netop derfor er universelt design og den viden, der kommer ud af Scholaship Programmet relevant.

”Vi har alle funktionsnedsættelser på et eller andet tidspunkt i livet. Når vi designer med universelt design som princip, gør vi noget godt for os alle sammen.”

Bæredygtighed, færre kvadratmeter – og plads til alle

Dammand fortæller, at mange af de studerende på Det Kongelige Akademi i dag ønsker at bidrage til et mere bæredygtigt samfund, og her er universelt design et vigtigt greb, mener hun. Og vil vi skabe et samfund, der fungerer for alle, er tværfagligheden helt central. Det kan nemlig ikke løses af én disciplin alene. Det er komplekst og kræver, at forskellige fagligheder arbejder sammen – præcis som det er udgangspunktet i Bevica Scholarship Programme, hvor et bredt spektrum af fagligheder fra blandt andet arkitektur, design, ingeniørvidenskab og sociologi var repræsenteret. Det fortæller Lene.

” Tværfaglighed er ikke bare en metode, det er en nødvendighed. Når studerende fra forskellige discipliner arbejder sammen, opstår der nye indsigter, der gør det muligt at designe løsninger, som både er bæredygtige og tilgængelige for alle. Denne tilgang er vigtig for at forstå kompleksiteten i vores samfund og for at udvikle løsninger, der rent faktisk virker.”

Den tværfaglige tilgang er en af de centrale styrker ved Bevica Scholarship Programme. Når studerende og undervisere mødes på tværs af fag, opstår der nye perspektiver og løsninger, som er afgørende for at skabe et mere inkluderende, bæredygtigt og velfungerende samfund – for alle.

Forfattere
Redaktionen
Projektperiode
Projektejer
Samarbejdspartnere
Finansiering
Bevilling fra Bevica Fonden
Kontaktpersoner