Folkemødet 2026
Bevica Fonden er repræsenteret forskellige steder på Folkemødet 2026. Formålet er at få samtalen om, hvordan vi indretter rammerne for det levede liv med fokus på universelt design, menneskesyn og ableisme.
Date
11/6/2026
8:00
–
13/6/26 23:55
Adress
Allinge, Bornholm
Hovedstaden
Registration Deadline
Price
Åbent for alle
Arranged with:

Du kan møde Bevica Fonden blandt andet Politikens scener og på Den Sociale Scene.
Bevica Fonden er repræsenteret på Folkemødet 2025 i en række debatter torsdag den 12. juni og fredag den 13. juni. Siden her opdateres løbende:
Torsdag den 12. juni:
13.00-14.00: Politikens Lille SceneArkitekturen skaber vores livsrammer – men hvilke liv skaber vi egentlig rammerne til?I en samtale mellem Line Barfoed, teknik og miljøborgmester i København, Lars Jensen, stadsarkitekt i København og Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen samt forskningsdirektør i Bevica Fonden Camilla Ryhl diskuterer vi anbefalinger til ny national arkitekturpolitik og udforsker, om vi rent faktisk favner alle liv i arkitekturen i Danmark.
- 15.00-16.00: Politikens Store Scene
Det gode liv – hvad er det, og hvem er det for?
I samtale med Svend Brinkmann ser vi nærmere på opfattelser af værdighed og det gode liv i Danmark anno 2025. Hvilke muligheder stiller vi som samfund op for at kunne udleve drømmen om det gode liv, og hvordan spiller også det byggede miljø en rolle? Sammen med forskningsdirektør i Bevica Fonden Camilla Ryhl, og formand for Sammenslutningen af Unge Med Handicap William Korte reflekterer Brinkmann over vores menneskesyn, og sammen gør de os klogere på, hvordan samfundsrammerne definerer vores liv og muligheder.
Fredag den 13. juni:
- 9.00-9.45: Den Sociale Scene
Fællesskaber for alle – eller hvad?
I Danmark er vi stolte af vores fællesskab og det store frivillige engagement, som vi lægger i de mange civilsamfundsorganisationer. Vi siger, at vi har et fællesskab for alle – men har vi nu også det? Gennem viden og erfaringer giver vi dig konkrete værktøjer til, hvordan man som civilsamfundsaktør kan skabe rammerne, så flest muligt kan være med. Direktør i Bevica Fonden, Marianne Kofoed, og forkvinde Dorte Nørgaard fra Civilsamfundets Brancheforeningen byder på kaffe, croissant og netværk efter samtalen.
- 13.00-14.00: Den Sociale Scene
Tid til et paradigmeskifte i arkitekturens menneskesyn?
Med anbefalingerne til en ny national arkitekturpolitik er universelt design rykket helt op på den politiske dagsorden. Universelt design operationaliserer et menneskesyn, som anerkender, at vores kroppe har forskellige funktionsniveauer. Spørgsmålet er, om vi er gode nok til at anerkende og bygge med den erkendelse? Sammen med forskningsdirektør i Bevica Fonden Camilla Ryhl, forperson i Danske Ark Katja Viltoft, og arkitekt og ph.d. ved Det Kongelige Akademi Christine Bjerke kaster vi et blik tilbage i arkitekturhistorien, og så kigger vi fremad og spørger: Er det tid til et paradigmeskifte i arkitekturens menneskesyn, hvor vi endeligt gør op med det store fokus på den standardiserede, hvide, midaldrende mand og bygger til alle dem, vi også er?
- 20.00-02.00: Verdensmålsscenen
Freestylerap for inklusion – og efterfølgende fest og DJ Battle
Sammen med Rapolitics inviterer Bevica Fonden, DTU, Danske Handicaporganisationer og Muskelsvindfonden publikum med til freestylerap for fælleskab og inklusion. De tre rappere fra den nørrebro baserede non-profitorganisation Rapolitics freestylerapper over publikums refleksioner om kropslig diversitet, blinde vinkler og fællesskab på tværs alle de udgaver, publikum kommer i.
Speakers
No items found.
