Et bedre match imellem personer med bevægelseshandicap og arbejdsmarkedet

Forskningsprojektet er tilknyttet Forskningscenter for Handicap og beskæftigelse på Aalborg Universitet og er finansieret af Bevica Fonden. Projektet fokuserer på arbejdsmarkedet og kortlægger kompetencer og ressourcer blandt personer med bevægelseshandicap samt jobcentrenes beskæftigelsesindsatser og arbejdsgivernes holdninger og adfærd over for personer med bevægelseshandicap. Det sker gennem spørgeskemaundersøgelser og casestudier.

Projektleder for forskergruppen var professor i arbejdsmarkedspolitik Thomas Bredgaard, som er tilknyttet Bevica Fondens Forskernetværk.

Et af forskningsprojektets fokusområder var, hvordan vi skaber et mere velfungerende fleksjobmarked i Danmark. Resultaterne af forskningsprojektet publiceres bl.a. i en grundbog om fleksjob og arbejdsmarkedet, som er underudgivelse på Hans Reitzels forlag.‍

Se mere på Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse

‍

Forskningsprojektets anbefalinger til videreudvikling af fleksjobordningen

Formålet med fleksjob er at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor personer med reduceret arbejdsevne finder en meningsfuld beskæftigelse som alternativ til førtidspension.

I de seneste 25 år er fleksjobordningen blevet den største beskæftigelsesordning i Danmark og er den mest betydningsfulde vej til arbejdsmarkedet for personer med væsentligt reduceret arbejdsevne. Mere end 100.000 personer er ansat i fleksjob eller visiteret til et fleksjob, hvilket udgør næsten 4 procent af den samlede arbejdsstyrke.

Forskningsprojektet har identificeret fire hovedudfordringer med fleksjobordningen, som forskerne opfordrer regeringen til at adressere i den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen.

1. Hurtigere i fleksjob

Vejen til fleksjob er ofte lang og besværlig med mange arbejdsprøvninger og lange ventetider. Sagsbehandlere har ikke selv kompetence til at træffe afgørelser, og det forlænger processen. Det er brug for et forenklet system, der samtidig har fælles regler for, hvordan arbejdsevne vurderes. Det vil gøre det lettere og hurtigere at få fleksjob.

2. Færre kommunale forskelle

Der er store og uforklarlige forskelle mellem kommunerne i, hvor mange der får fleksjob, og hvor hurtigt det går. Det skaber ulighed og usikkerhed for borgerne. Lovgivningen bør give borgerne klare rettigheder og sikre ens behandling på tværs af kommuner.

3. Flere i fleksjob

Alt for mange fleksjobvisiterede går ledige i lang tid, fordi der ikke er nok fleksjob. Arbejdsgivere skal opfordres til at tænke fleksjob ind i deres opgaveløsning, og jobcentrene skal understøtte dette. Fleksjob bør slås op mere åbent, og der bør være mere fokus på opgaver frem for faste stillinger.

4. Bedre inklusion af fleksjobansatte

Selvom mange trives i fleksjob, oplever nogle manglende inklusion og udviklingsmuligheder. Fleksjob forbindes ofte med ufaglært arbejde, og det rammer især højtuddannede. Jobcentre og virksomheder bør samarbejde om bedre opfølgning og inklusion, så fleksjob bliver en reel mulighed for alle – uanset baggrund.

Læs forskergruppens debatindlæg ”Giv fleksjobordningen den politiske opmærksomhed, den fortjener” på NB Beskæftigelse.

  ‍