Historisk murstensbygning med buet facade og grøn hoveddør. Foran bygningen fører en bred, jævn sti hen til indgangen.
Tilgængelighed for alle var et af kravene ved en arkitektkonkurrence for restaurering af de fredede haver i Bispebjerg Hospital. Det vindende projekt fra EBD arkitekter er et eksempel på hvordan tilgængelighed for alle er integreret og i et projekt, der samtidig har styrket anlæggets kulturhistoriske og arkitektoniske værdier.
Press release

Alle skal have adgang til Danmarks fredede bygninger

Fagområde:
Architecture
Udgivet:
20 Feb
2026
Loading the Elevenlabs Text to Speech AudioNative Player...
Historisk murstensbygning med buet facade og grøn hoveddør. Foran bygningen fører en bred, jævn sti hen til indgangen.
Tilgængelighed for alle var et af kravene ved en arkitektkonkurrence for restaurering af de fredede haver i Bispebjerg Hospital. Det vindende projekt fra EBD arkitekter er et eksempel på hvordan tilgængelighed for alle er integreret og i et projekt, der samtidig har styrket anlæggets kulturhistoriske og arkitektoniske værdier.

Når Det Kongelige Teaters børneunivers for scenekunst åbner efter en lang restaurering, er en af de tidligere hovedtrapper blevet erstattet af en elevator. På Metropolitanskolen blev der for nogle år siden givet tilladelse til en elevator, der kunne integreres i eksisterende bygningsstrukturer. Det samme gælder for Kunstnerkollegiet lige overfor.

Men arbejdet har været vanskeligt, for løsningerne ligger ikke lige for. I fredede bygninger er det nemlig ofte en udfordring både at bevare bygningens fredningsværdier og samtidig skabe ligeværdig adgang for alle. Danmark står over for en voksende udfordring: Hvordan skaber man ligeværdig adgang til landets fredede bygninger og landskabsarkitektoniske værker samtidig med, at man fastholder eller styrker fredningsværdierne? Og kan arbejdet med ligeværdig adgang til de fredede bygninger samtidig åbne for nye diskussioner om udvikling af kulturarvsbegrebet?

Derfor går Det Kongelige Akademi, Institut for Arkitektur og Kultur og Slots- og Kulturstyrelsen nu sammen om et nyt nationalt forskningsprojekt, der skal danne grundlag for faglige retningslinjer og bringe universelt design ind i centrum af arbejdet med kulturarven.

Forskningsprojektet vil udvikle ny viden, metoder og konkrete værktøjer, der gør netop dette muligt. Projektet, der er finansieret af Bevica Fonden, Den filantropiske forening Realdania, Vanførefonden og Slots- og Kulturstyrelsen, skal etablere en ny praksis for, hvordan universelt design kan integreres i kulturarvsprojekter – med respekt for både arkitekturens integritet og brugernes mangfoldige behov.

Behov for ny faglighed i en kompleks opgave

Universelt design handler ikke om særløsninger, men om at skabe arkitektur, der favner alle – uanset funktionsevne. At gøre kulturarven mere tilgængelig er en forudsætning for, at den forbliver relevant, og håbet med projektet er at skabe viden, erfaringer og strategier på området, som både siver ned i det faglige miljø på Akademiet og blandt sagsbehandlerne i Slots- og Kulturstyrelsen, som varetager de fredede bygninger, samt bygherrer, rådgivere m.fl. Derfor er formidling og dialog også vægtet højt i projektet.

“Arbejdet med universelt design i fredede bygninger kræver langt mere end generelle retningslinjer. Det kræver arkitektonisk forståelse, historisk indsigt og en respekt for både bygningen og brugeren. Med afsæt i bevillingerne får vi nu mulighed for at arbejde i dybden med dette vigtige emne i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen” siger Arne Høi, Institutleder på Det Kongelige Akademi, Institut for Arkitektur og Kultur.

Praksis og forskning går hånd i hånd

Projektet bygger på et tæt samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsens praksiserfaring og Akademiets forskningsmiljøer inden for kulturarv og universelt design. En postdoc-ansættelse skal drive projektet frem, understøttet af faglige eksperter og en følgegruppe fra de involverede fonde og institutioner.

Casestudier fra Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandling og dialog med interessenter skal danne grundlag for analyser af konkrete interessekonflikter, faldgruber og potentialer i mødet mellem fredningsværdier og universelle designløsninger.

“Vi skal ikke kun tale om trapper og elevatorer, men om hele oplevelsen af at være i en historisk bygning. Projektet handler om at finde helhedsløsninger, lære af de fredede bygninger og udvikle grundlaget for nye retningslinjer, der gør universelt design til en styrke for alle. Vi håber, at projektet vil bidrage til en større forståelse– og ikke mindst til bedre løsninger for alle, der ejer, bruger og besøger Danmarks kulturarv,” siger Mette Elisabeth Carstad, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen.

Hos Bevica Fonden, Vanførefonden og den filantropiske forening Realdania er håbet, at projektets tætte forbindelser mellem forskning og praksis kan danne et solidt inspirationsgrundlag for at skabe en kulturarv, som rummer alle dem, vi er.

”Vi ser universelt design som et kreativt benspænd og et nyt blik på vores kulturarv og fredede bygningsmasse, så nye og innovative løsninger kan vise sig og sikre, at vi i fremtiden kan tilbyde fællesskab, hvor alle – uanset krop og funktionsevne - kan være med og føler sig velkomne,” lyder det fra de tre organisationer, der støtter forskningsprojektet.

For mere kontakt

Arne Høi, Institutleder på Institut for Arkitektur og Kultur på Det Kongelige Akademi.

Mail: ahoi@kglakademi.dk

Tlf.: 40932377

Om fondene

Vanførefonden blev stiftet i 1955 af tidligere statsminister Viggo Kampmann. Fondens formål er at støtte initiativer, som forbedrer vilkårene for mennesker med bevægel-seshandicap – herunder at skabe god fysisk tilgængelighed for alle.h

Bevica Fonden er grundlagt i 1872 som reaktion på datidens menneskesyn, hvor mennesker med handicap ikke blev betragtet som ligeværdige borgere. I dag arbej-der fonden med udgangspunkt i Danmarks ratificering af Handicapkonventionen og konventionens fokus på universelt design som en værdibaseret tilgang til at skabe et mere ligeværdigt samfund for alle.

Realdania er en filantropisk forening med omkring 195.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø - forstået som de fysiske rammer for vores hverdag. Det er f.eks. byudvikling, byggeri og bevaring af vigtige kulturmiljøer. Realdania har siden år 2000 støttet omkring 5.200 projekter med ca. 24 mia. kr. Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem.

Projektperiode
Projektejer
Samarbejdspartnere
Finansiering
Bevilling fra Bevica Fonden
Kontaktpersoner