Ind ad bagindgangen og gennem varegården: Hvorfor kan besøgende med et handicap stadig ikke komme ind ad hovedindgangen til vores fælles kulturarv?

I en special af Dansk Arkitektur Centers podcast Byen forfra kan du lytte med, når Caspar Eric, digter og handicapaktivist, Pil Høyer Thielst, arkitekt og partner i arkitektfirmaet Lundgaard, og Tranberg og Martin Høgstedt Poulsen, projektdirektør hos Glyptoteket, diskuterer, hvordan vi gør kulturarven tilgængelig for alle. Samtalen udspringer af et samarbejde mellem Pil Høyer Thielst, Caspar Eric og Camilla Ryhl fra Bevica Fonden.

I 2024 gav FNs handicapkommission en kras kritik af Danmarks manglende indsats ift. at sikre ligeværdig adgang for mennesker med handicap til samfundslivet og det offentlige rum – herunder vores fælles kulturinstitutioner.  

Det blev anledningen til et samarbejde, hvor Bevica Fonden sammen med tegnestuen Lundgaard og Tranberg Arkitekter og digter og handicapaktivist Caspar Eric udarbejdede en tænkt case for, hvordan et af dansk kulturlivs højborge – Ny Carlsberg Glyptotek – kunne se ud, hvis det blev gentænkt med universelt design og gjort tilgængelig for alle kroppe.

Casen blev første gang bragt som et debatindlæg i Byrummonitor og blev sidenhen brugt som oplæg til en samtale mellem Pil Høyer Thielst, Caspar Eric og Martin Høgstedt Poulsen fra Glyptoteket.  

Den samtale kan du høre her:

Afvist af arkitekturen

Glyptoteket fra 1897 blev bygget af Carl Jacobsen - ”bryggeren, som elskede trapper”. Målet var nobelt: nu skulle alle have adgang til kunsten, som indtil da havde været reserveret for en smal elite af det velhavende bedre borgerskab. Men datidens definition af ”alle” inkluderede udelukkende en meget snæver forståelse af menneskekroppen, og bryggerens kærlighed til trapper står nu tilbage som en reel afvisning af kroppe, der ikke kan bruge trapper.

På Glyptoteket skal du – hvis du ikke kan bruge hovedindgangens stejle granittrappe – finde forskellige sideindgange, som ovenikøbet er forskellige afhængigt af, hvilken udstilling du vil se. Her skal du ringe på og vente på at blive ført gennem en labyrint af varegårde og bagkontorer.  

Og netop den oplevelse peger Caspar Eric på i podcasten, efter han har taget turen Glyptoteket snørklede bagveje flere gange.  

”Tilgængelighed handler ikke kun om, at alle skal kunne komme ind ad en bygning. Det handler også om, hvad bygningen siger - jamen hvem er ”alle”? Og det er måske et godt tidspunkt i 2025 sådan ca. 200 år efter at begynde at snakke om, gad vide om definitionen af ”alle” kan have ændret sig,” spørger Caspar Eric.

For mennesker med handicap er ikke en minoritet i dagens Danmark. Vi ved fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at 30 procent lever med en selvrapporteret funktionsnedsættelse, og 67 procent lever med et handicap eller er nær pårørende til et menneske med et handicap.

På Glyptoteket er de bevidste om udfordringen med den dårlige adgang for mennesker med handicap eller funktionsvariationer. I forbindelse med en kommende renovering af huset er de derfor i færd med at tænke universelt design ind i adgangs- og opholdsforhold i det gamle trappehus.

Universelt design er også grundtanken bag Bevica Fonden, Lundgaard og Tranberg og Caspar Erics tænkte case for en ny hovedindgang, hvor en stor tilgængelig rampe er den primære adgangsvej: en fælles og ligeværdig adgangsvej, som besøgende med og uden funktionsnedsættelser alle kan bruge.

Hvis du har lyst til at læse mere om den fælles vision fra Caspar Eric, Pil Høyer Thielst og Camilla Ryhl kan du gøre det via Lundgaard og Tranberg Arkitekters hjemmeside her.