Universal Design Hub

Camilla Ryhl

Titel
Forskningsdirektør

Faglighed

Camilla Ryhl er forskningsdirektør i Bevica Fonden og faglig leder af Universal Design Hub.

Hun har en kandidatgrad og en ph.d.-grad i arkitektur fra Det Kongelige Akademi i København. Hun har specialiseret sig i universelt design og arkitekturens sanselige kvaliteter, samt fortolkning og implementering af universelt design som et tværfagligt princip. Camilla betragtes som førende international ekspert inden for universelt design.

Hun har mere end 25 års erfaring som forsker og underviser i universelt design, bl.a. som leder af forskningsgruppen for universelt design på BUILD AAU i København, som Fulbright Scholar og Ed Roberts Post Doc-stipendiat ved UC Berkeley, og som Nordens første Professor i universelt design på Bergen Arkitektskole i Norge.

Camilla har bl.a. sammen med Proffesor Ray Lifchez, et ikon i universelt design fagfeltet, udviklet og undervist i universelt design på UC Berkeley som de første, samt senere været ansvarlig for udviklingen af Nordens første Master i Universelt Design på BUILD AAU.  

Hendes ekspertise i fagområdet universelt design og de globale perspektiver knyttet hertil, afspejles i hendes store internationale netværk og mange internationale aktiviteter, bl.a. som medlem af diverse nationale og internationale konference komiteer, faglige netværk og arbejdsgrupper.

Hun har formidlet og publiceret om universelt design som begreb i 25 år, og særligt hendes seneste bog "Universal Design in Architecture – on enabling and empowering a diverse population" (Arkitektens Forlag, 2024) kortlægger og udforsker universelt design som fagligt og tværfagligt middel til at sikre ligeværdig inklusion.

Rolle i Bevica Fondens Universal Design Hub

I Universal Design Hub tegner Camilla hubbens faglige profil og retning og sikrer, at hubbens aktiviteter og kompetencer understøtter Bevica Fondens strategiske arbejde, herunder i både strategiske samarbejder og de internationale relationer.

Hun holder oplæg og deltager i debatter m.m., hvor Bevica Fondens strategiske arbejde med at implementere universelt design, som middel til at sikre ligeværdig deltagelse i alle rammerne for det levede liv, er i spil.

Ansvarsområder i Bevica Fondens Universal Design Hub

Camilla har ansvaret for hubbens faglige udvikling og drift. Herunder også det faglige grundlag for fortolkning og implementering af universelt design begrebet.

Hun er desuden ansvarlig for at sikre vidensudvikling og -input til Bevica Fondens strategiske partnerskaber og samarbejder, samt selvfølgelig hubbens mange faglige aktiviteter og projekter.

Læs mere fra Camilla

Ryhl, C. (2024) Universal Design in Architecture – on enabling and empowering a diverse population, Arkitektens Forlag, København  https://arkitektensforlag.dk/shop/p/universal-design-in-architecture-on-enabling-and-empowering-a-diverse-population

Podcast: https://www.bylyd.dk/90-det-menneskelige-habitat-kroppe-er-forskellige

Online lecture: https://humancentereddesign.org/media/52

Ryhl, C og Høyland, K (2018) Inkluderende arkitektur, Fagbokforlaget, Trondheim

Ryhl, C og Frandsen, A.K. (2016) Expanding the field of knowledge: Developing a professional master in Universal Design in the built environment, Nordisk Arkitekturforskning 2016

Ryhl, C. (2016) Can you hear architecture? Conference proceedings, AHFE 2016, Springer, NYC