Tiia Jaakkola

En kort opsummering af projektet på dansk:

Dette ph.d.-projekt undersøger, hvordan mode og modeuddannelse kan bidrage til større inklusion af mennesker med handicap gennem en kombination af Universelt Design (UD), co-design og kunstig intelligens (AI). Med fokus på en dansk kontekst er målet at udvikle nye designmetoder, der understøtter ligeværdig deltagelse, værdighed og identitet gennem beklædning.

Projektet tager afsæt i, at meget tøjdesign fortsat bygger på forestillingen om den gennemsnitlige krop. Mennesker har imidlertid forskellige kroppe, bevægelsesmønstre, sansemæssige behov, præferencer og identiteter. Standardiseret design kan derfor skabe ubehag, afhængighed og begrænse mulighederne for deltagelse – særligt for mennesker med handicap. Projektet anvender UD til at udfordre denne tilgang og undersøge, hvordan tøj kan designes til større kropslig, sensorisk og identitetsmæssig mangfoldighed.

Forskningsmæssigt er projektet forankret i Research-through-Design og anvender en empatisk co-design-tilgang, hvor mennesker med handicap deltager som meddesignere. Gennem workshops, dialog og eksperimenterende designprocesser undersøges levede erfaringer, behov og præferencer. AI anvendes som et understøttende værktøj – ikke som erstatning for menneskelig viden og dømmekraft – blandt andet til at understøtte forskellige kommunikationsformer, skabe fælles visuel forståelse samt muliggøre hurtig iteration gennem digitale prototyper og simuleringer. AI kombineres med digitale modedesignværktøjer som CLO3D og digitale kropssimulationer, og designforslag valideres løbende sammen med deltagerne.

Projektet fokuserer på kørestolsbrugere og personer på autismespektret for at opnå dyb indsigt i fysiske, sensoriske og kognitive behov. Disse erfaringer bruges til at undersøge, hvordan specifikke brugerbehov kan omsættes til bredere UD-principper i mode.

Projektet adresserer samtidig et aktuelt gab mellem modebranchens digitale udvikling og modeuddannelsernes arbejde med inkluderende design. De udviklede metoder afprøves derfor i en uddannelseskontekst med henblik på at styrke kommende designeres kompetencer inden for brugerinddragelse, inklusivt design og ansvarlig anvendelse af AI. Målet er at skabe en stærkere forbindelse mellem uddannelse, designpraksis og en mere inkluderende modeindustri.

Projektet forventes at bidrage på tre niveauer:

Mode- og designforskning: ny praksisbaseret viden om Universal Fashion Design.

Modeuddannelse: nye metoder til co-design og AI-understøttet inklusivt design.

Social bæredygtighed: designmetoder og løsninger, der reducerer eksklusion og understøtter mangfoldighed.

Samlet er ambitionen at undersøge, hvordan mode kan designes med mennesker frem for blot for dem, og hvordan ansvarlig brug af AI kan understøtte mere inkluderende, empatiske og fremtidssikrede designprocesser