Ellen Kirstine Riegels Østergård
Projekttitel: Designing for Dignity: Universal Design for Evidence Based Healthcare Technology Procurement
En kort opsummering af projektet på dansk:
Det danske sundhedsvæsen står over for nogle af de største teknologiinvesteringer i nyere tid. Sundhedsreformen fra november 2024 afsætter 27,5 milliarder kroner til moderne sygehuse, medicinsk udstyr, IT og sundhedsydelser, herunder en Sundhedsfond på 22 milliarder kroner (2026-2035) til modernisering af sygehuse, en investeringsramme på 2 milliarder kroner til udbredelse af digitale løsninger, og 3,5 milliarder kroner (2027-2031) til lokale sundhedsindsatser. Reformen etablerer også Digital Sundhed Danmark som ny national myndighed for digital sundhed (forberedende fra 1. januar 2026, formelt etableret 2027). De teknologier, der nu indkøbes, spænder over digitale platforme, medicinsk udstyr, velfærdsteknologi og hybride løsninger, og de vil forme dansk sundhedsvæsen i de næste to årtier.
Men for en betydelig del af patienterne, særligt dem med funktionsnedsættelser, midlertidige eller varige, ofte i kombination med multisygdom og skrøbelighed, virker disse teknologier ikke som tilsigtet. Et nyligt dansk studie (Andersen et al., 2025) har påvist, at 43% af uselekterede akut indlagte patienter på Akutafdelingen ved Nordsjællands Hospital ikke kan anvende de digitale platforme, der i stigende grad er nødvendige for sammenhængende behandling. Patientskærme indkøbt efter alle formelle krav er i praksis ubrugelige for mange af de patienter, de skulle hjælpe. Hospitalssenge og velfærdsteknologi består indkøbsprocessen og skaber alligevel barrierer for netop de patienter, de skulle støtte. Prisen betales i dårligere kliniske resultater, højere systemomkostninger, og tab af værdighed.
Problemet er ét af systemdesign. Teknologierne i sig selv er for ofte dårligt tilpasset de populationer, de skal tjene, men den dybere fejl ligger i selve evaluerings og indkøbssystemet, der lader sådanne teknologier passere. Der findes i dag intet operationelt evidensgrundlag for variationen i de evner, en given patientpopulation har, og indkøbsbeslutninger træffes derfor mod brugbarhedskrav, der systematisk overser dette. Det er en praktisk og afhjælpelig mangel.
Dette ph.d.-projekt vil udvikle, validere og implementere en metode til at karakterisere patientpopulationers evneprofiler, og bruge disse profiler som grundlag for evidensbaseret teknologivurdering i sundhedsvæsenets indkøb, på tværs af de digitale, medicinske, velfærdsteknologiske og hybride teknologier, som Sundhedsreformen skal investere i. Universelt Design udgør den begrebsmæssige ramme: systemer skal designes til den faktiske fordeling af menneskelige evner i populationen, ikke til en standardiseret bruger, der ikke eksisterer. Akutafdelingen ved Nordsjællands Hospital, hvor patientmangfoldigheden er størst og eksklusionsfejlen empirisk dokumenteret, udgør projektets proof-of-concept-kontekst.
Hvis projektet lykkes, giver det dansk sundhedsindkøb det samme, som evidensbaseret medicin gav klinisk praksis: en struktureret måde at forankre beslutninger i viden om de mennesker, beslutningerne træffes for. Projektet bidrager med ny viden til feltet for Universelt Design i Danmark ved at udvide UD-metoder fra designfasen til indkøbsbeslutningen, hvor systemer låses fast i mange år, og det operationaliserer Artikel 4(f) i FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap i den danske sundhedssektor.