De studerende bag Inkluderbar sælger øl på Folkemødet
Foto: Ulf Elbrønd
Ingeniørvidenskab

DTU-studerende udvikler inkluderende bar til Folkemødet

En gruppe DTU-studerende var inviteret til Folkemødet 2025 for at teste nye produkter, som de har udviklet på baggrund af workshops og forløb på Danmarks Tekniske Universitet. De studerende bag Inkluderbar har haft særligt fokus på formidlingen af deres mobile bar.

Inkluderbar er en transportabel bar, der flytter sig efter sine kunder. Særligt dem, som ikke selv har mulighed for at stille sig i kø til en bar - eller måske ligefrem har svært ved at nå bardisken og derfor skal have hjælp til at bestille.  

Den transportable bar består af en vogn, som er specialdesignet af de studerende til Carlsbergs Flex 20-system til fadøl, som gør, at systemet bliver transportabelt og dermed giver mulighed for at servere fadøl til flere.

men en stor del af arbejdet med konceptet bag Inkluderbar har særligt ligget i brandingen, fortæller Ellen Kirstine Riegels Østergaard fra Design og Innovation på Danmarks Tekniske Universitet. Blandt andet har de studerende via samtaler med medlemmer fra Sammenslutningen af UNge Med Handicap (SUMH) forsøgt at blive klogere på, hvordan de bedst muligt kan markedsføre sig, så de når ud til målgruppen uden at stigmatisere. Det er nemlig ikke alle, der har positive associationer til handicap-tegnet og solsikkesnoren, fortæller hun.

"Derfor har vi prøvet at lande en balance, hvor vi har klar kommunikation, men hvor vi samtidig prøver at imødekomme nogle af de mennesker, vi gerne vil repræsentere via vores bar."


Projektet er forankret i fondens partnerskab med Danmarks Tekniske Universitet, men i tæt samarbejde med Foreningen Folkemødet og Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH), som også er i partnerskaber med Bevica Fonden.

Du kan læse mere om fondens partnerskaber i menuen Partnerskaber øverst på siden.

Udviklingen af Inkluderbar er blevet til med midler fra arven efter Leif Aage Hansen.

Projektperiode
Projektejer
Samarbejdspartnere
Finansiering
Bevilling fra Bevica Fonden
Understøttet med midler fra arv efter Leif Aage Hansen
Kontaktpersoner