Fyraftensmøde om universelt design og kultur
Kom med til fyraftensmøde og få grundviden om universelt design og indsigt i, hvordan det kan anvendes i praksis i kulturtilbud.

Bevica Fonden inviterer til fyraftensmøde om universelt design – helt gratis og åbent for alle.
Fyraftensmøderne afholdes to gange om året og indeholder altid både grundviden om universelt design og skiftende tematiske oplæg, der går i dybden med den praktiske anvendelse af UD. Til mødet vil der også være tid til spørgsmål, diskussion og networking.
Mødet er for dig, der arbejder eller vil arbejde med universelt design - uanset faglighed.
Program:
Ankomst fra kl. 15.00
15.30: Velkommen v. Camilla Ryhl, Forskningsdirektør, Bevica Fonden.
15.35: Introduktion til begrebet universelt design
Mød Bevica Fondens universelt design-eksperter, og få en introduktion til begrebet universelt design: Hvad er det; hvordan kan man forstå og praktisere det; hvad er det ikke, og hvordan forholder det sig til andre beslægtede begreber?
Med denne grundlæggende intro til begrebet (inklusiv eksempler på brug i praksis) bliver du godt klædt på til at arbejde med UD. Du får også mulighed for at netværke med andre, der også arbejder med eller er nysgerrige på universelt design.
16.10 – 16.35: Pause med kaffe, te, vand og frugt
16.35: Universelt design i praksis: Kultur og kulturoplevelser
Vi sætter fokus på, hvordan man kan arbejde med universelt design, når man designer og planlægger kulturoplevelser; både i forhold til de fysiske rammer og i forhold til at sikre oplevelse, fællesskab og deltagelse. Vi kommer omkring hele bredden af kulturoplevelsen i form af bygninger, udstillingsdesign, planlægning, deltagelse og events. Vi inddrager forskellige typer af kulturtilbud, herunder udstillinger, koncerter, festivaler og events - både midlertidige og permanente.
Vi deler viden, værktøjer, tjeklister og erfaringer, så du får konkrete redskaber med hjem til at fortsætte dit arbejde med universelt design.
17.05 Spørgsmål og tid til networking
17.30: Tak for i dag
Praktiske informationer
Til arrangementet serveres kaffe, te, vand og frugt.
Der vil findes teksttolkning og teleslynge.
Der er niveaufri adgang til salen og handicaptoiletter i kælderen (tilgås med elevator).
Hvis du har behov for information om stedets adgangsforhold, kan du se tilgængelighedsvideo her.
Nærmeste parkering:
Q-Park, Codan hus, Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C.
DGI Byens Parkeringshus, Ingerslevs gade, 1704 København V.
Bus: Linje 7A kan benyttes.
Tog: Nærmeste stationer er Københavns Hovedbanegård eller Vesterport station.
Metro: Nærmeste station er Københavns Hovedbanegård, tag opgang mod Halmtorvet og gå ad Abel Cathrines gade.
NB: Der bliver taget fotos og video på dagen.
Tilmeld dig
Tilmeld dig ventelisten
Eventet er fuldt booket, men du kan tilmelde dig ventelisten. Bliver der plads, får du en email.