Hvor kommer vores menneskesyn fra?

Svend Brinkmann giver med udgangspunkt i sit eget menneskesyn et bud på, hvad vores menneskesyn kan være rundet af og hvordan det kan ses i den måde, man alment relaterer sig det til menneskelige på. Det gjorde han i forbindelse med Bevica Fondens 150-års jubilæum i 2022 i videoen her:

Hans eget menneskesyn betoner, at mennesket er et væsen, der kan dannes til at blive frit, men at vi også er afhængige af hinanden.

”Vi fødes ikke frie. Vi fødes relationelle. Og det er også vigtigt for mit menneskesyn, at vi er forbundne, vi er knyttet til andre. Det er vi selvfølgelig lige fra fødslen i meget høj grad, men vi bliver ved med at være det. Nogle gange glemmer vi det, og så tror vi, at vi kan stå selv i vores liv uden andres hjælp. Og lige så snart vi løber ind i en krise af en eller anden slags, så finder vi ud af, hov, det kunne vi så ikke alligevel,” uddyber han.

Hans menneskesyn lægger altså vægt på, at vi i udgangspunktet er forbundne til hinanden.

”Løgstrup, vores berømte danske teolog og filosof, kaldte det interdependens. Vi er interdependente væsener, gensidigt afhængige. Men ud af den interdependens kan vi alligevel blive frie. Det er ikke en hindring mod, at vi kan blive frie, at vi er forbundet til andre. Det er en forudsætning for, at vi kan blive frie som voksne mennesker, der kan være ansvarlige for, hvad vi gør, som kan handle og begrunde vores handlinger og diskutere med andre,” konstaterer han.

Han formulerer det også på en anden måde, nemlig at det er et græsk menneskesyn i udgangspunktet, der siger, at mennesket er et væsen, der kan perfektioneres.  

”Vores menneskelige natur har et potentiale til at blive udtrykt, hvis den bliver dannet. Men hvor jeg gerne vil disciplinere den græske perfektionisme med arven fra kristendommen, som netop siger, at vi er altså også uperfekte. Vi kan aldrig blive perfekte. Det kan godt være, vi kan stræbe efter at være voksne, ansvarlige mennesker, der har styr på vores liv, men i en vis forstand kan vi aldrig opnå det, og det er der en pointe med. Det er derfor vi må tilgive hinanden, når vi fejler hele tiden,” pointerer han.

I kraft af vores interdependens, vores forbindelser til andre, skylder vi hinanden noget, mener Brinkmann. Når vi kan hjælpe den nødstedte, har vi faktisk en pligt til at gøre det. Pligten udspringer af evnen til at kunne, siger han.

”Nu har jeg jo nævnt Løgstrup med hans berømte formulering af den etiske fordring:

”Vi har aldrig med et andet menneske at gøre uden at holde noget af det menneskes liv i vores hånd.”

Det udspringer af den gensidige forbundethed. Vi kan så vælge at bruge den magt, vi har over den anden, til vores eget bedste. Manipulere med andre og prøve at gøre noget for egen vinding. Eller vi kan bruge magten over den anden til den andens bedste. Og det er det, Løgstrup påstår – i mine øjne med rette – at vi er fordrede til. Det er noget, vi bør,” konstaterer han.

Videoen er en del af en serie på 12 film, hvor vi inviterer eksperter og markante samfundsstemmer til at dele deres refleksioner over, hvordan et inkluderende menneskesyn kan være med til at forme og forandre vores fælles fremtid. Filmene er produceret i forbindelse med Bevica Fondens 150-års jubilæum.