Når rammerne er forkerte, bliver vi usikre på hinanden – og det er ikke godt for den enkelte eller for samfundet

Danskerne er usikre, når de møder mennesker med handicap, og den usikkerhed rammer mennesker med handicap negativt. De reagerer med frustration, og omkring en tredjedel føler sig triste og har fået dårligt selvværd på grund af den usikkerhed, de bliver mødt med.

De dårlige oplevelser i forbindelse med mødet med omverdenen betyder også, at mennesker med handicap føler det nødvendigt at skjule deres handicap for at passe ind eller helt trækker sig fra sociale sammenhænge.

Konklusionerne kommer fra en ny undersøgelse, som Danske Handicaporganisationer har lavet i forbindelse med deres nye kampagne Mød mennesket, som blev lanceret i forbindelse med FN’s Internationale Handicapdag.

De nye tal lægger sig i kølvandet på en lang række andre undersøgelser, som over årene har vist de samme tendenser. Og når vi kigger mod VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd kan vi se, at mennesker med handicap klarer sig markant dårlige end mennesker uden handicap på en lang række parametre. De er mere arbejdsløse, mere ensomme, mere syge.

Men der er også noget at fejre.

Undersøgelsen fra Danske Handicaporganisationer viser nemlig også, hvad der virker, hvis vi skal et bedre sted hen. Et sted, hvor mennesker med handicap ikke behøver opleve alle de negative konsekvenser, som de har oplevet gennem mange år.

Lad os løfte blikket

Det handler helt banalt om, at vi skaber nogle rammer, som vi kan mødes i og få nogle positive oplevelser med hinanden på tværs af funktionsnedsættelser og handicap. Men det kræver, at vi begynder at tænke anderledes.

I Danmark er vi vant til at tale om tilgængelighed, når vi taler om mennesker med handicap. Og vi ved fra forskningen, at når vi gør det, så mener vi i langt de fleste tilfælde kørestolstilgængelighed. Det handler om at eliminere fysiske barriere ved hjælp af ramper, niveaufri adgang og handicaptoilet.

Dette er vigtige tiltag, men den seneste undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer fortæller os, at vi også er nødt til at se nye veje, hvis vi reelt skal vende statistikkerne for mennesker med handicap.

Vi skal som samfund forstå, at ligeværdig adgang til fællesskaber er det grundlæggende skridt, vi mangler at tage. At vi må løfte blikket fra den klassiske, danske forståelse af tilgængelighed og til universelt design, som handler om et bredere menneskesyn og en større forståelse for kroppens funktioner gennem et helt liv.

Det er ikke fordi, at tilgængelighed ikke er vigtigt. Det er det. Men tilgængeligheden, som vi praktiserer den i Danmark, er bare ikke tilstrækkeligt.

Den tager ikke højde for, at vores venner, kollegaer og familiemedlemmer med varierende kropslige funktioner også skal kunne tage del i fællesskabet, når de først er kommet ind. Det kræver opmærksomhed på både den fysiske og sanselige indretning, som rækker længere end niveaufri adgang ved indgangen og et handicaptoilet et sted i bygningen. Det kan universelt design hjælpe os med.

Potentialet er stort – for den enkelte og for samfundet

Vi ved det, fordi vi har øvet os på det igennem mange år.

Vi ved fra vores gode samarbejdspartnere på de længevarende uddannelsesinstitutioner, hvor f.eks. de unge ingeniør-, arkitekt- og designstuderende oplever universelt design og det grundlæggende menneskesyn, der ligger bag, som et interessant, vedkommende og kreativt benspænd, som betyder, at de skaber bedre løsninger til os alle sammen.

De udvikler simpelthen produkter med et langt større markedspotentiale. Det er til gavn for samfundsøkonomien og for dansk erhvervsliv, som med tiden kan indtage en førende position og inspirere til at tænke brugergrupper og kunder i et bredere perspektiv.

Vi oplever det desuden, når Københavns Kommune dropper begrebet ’for alle’ i deres kommuneplanstrategi og i stedet taler om at udvikle byen ud fra principperne for universelt design.

Vi oplever det også, når regeringen gør universelt design til en central del af den nye nationale arkitekturpolitik.

Hvad er alternativet?

I alle vores samarbejder oplever vi, at universelt design leverer det værktøj, der kan være med til at forløse en vision om at få flest muligt med.

Men vi ser også, hvordan universelt design kan opleves komplekst, når begrebet tages med ind i de processer, der foregår frem mod nye løsninger, og hvordan det derfor kan blive overvældende at arbejde med.

For når kompleksiteten øges, ligger løsningerne heller ikke altid lige for. Det kræver, at vi tænker os grundigt om, bruger tid på at søge viden og erkender vores egne blinde vinkler. Det er ikke nemt – og det er ok.

For hvad er alternativet egentlig?

Alternativet er, at vi næste år, når vi igen fejrer FN’s Internationale Handicapdag, måske præsenteres for nye undersøgelser, som endnu engang dokumenterer, at mennesker med handicap efterlades tilbage på perronen.

Så her er vores nytårs ønske: lad os én gang for alle løfte blikket og i fællesskab blive klogere på, hvordan vi undgår dét. Og lad os handle, sådan at når Danske Handicaporganisationer om nogle år laver en ny måling, oplever vi alle sammen, at mennesker med funktionsvariationer er en integreret del af det store fællesskab, og mødet mellem mennesker med og uden handicap er helt naturligt og uden usikkerhed.

Debatindlægget er første gang bragt i Børsen den 19. december 2025 - du kan læse indlægget her