Orange onsdag: Foredrag om universelt design

Alle mennesker oplever i løbet af et liv skiftende behov og krav til deres omgivelser. Universelt design gør op med forestillingen om, at brugere med særlige behov skal have særskilte løsninger.

Tidspunkt
15/4/2026
 
19:30
 til 
15/12/25 20:30
Addresse
Basgangen 20, 4000 Roskilde
Hovedstaden
Tilmeldingsfrist
Pris
40 kr.
Arrangeret med:
Roskilde Festival Højskole
Foto af Camilla Ryhl

Til denne Orange Onsdag på Roskilde Festival Højskole fortæller forskningsdirektør i Bevica Fonden, Camilla Ryhl, om universelt design.

Det, at vi er forskellige, og det faktum, at alle mennesker oplever en eller flere funktionsnedsættelser i løbet af deres liv, er kernen i universelt design. Begrebet er formuleret af den amerikanske arkitekt og kørestolsbruger Ron Mace i 1980erne. Trods forskellige teoretiske tilgange og tolkninger er essensen at skabe løsninger, der skaber inklusion ved at integrere menneskers forskelligheder. Målet er, at alle kan deltage og at ingen efterlades.

Camilla Ryhl er forskningsdirektør i Bevica Fonden og faglig leder af Universal Design Hub. Hun har en kandidatgrad og en ph.d.-grad i arkitektur fra Det Kongelige Akademi i København. Hun har specialiseret sig i universelt design og arkitekturens sanselige kvaliteter, samt fortolkning og mplementering af universelt design som et tværfagligt princip. Camilla betragtes som førende international ekspert inden for universelt design.

Orange Onsdag er Roskilde Festival Højskoles offentlige arrangementer. Hver onsdag kl. 19:30 inviteres indenfor til talks, debatter, foredrag og koncerter med indsigt og udsyn.