Bevica Scholarship Award Ceremony 2025

Kom med til en festlig eftermiddag, når vi kårer vinderne af Bevica Scholarship Programme 2025-26 ved Award Show i Industriens Hus. Dagens program foregår på engelsk. Meld dig til nederst på denne side.

Tidspunkt
9/10/2025
 
13:00
 til 
18:30
Addresse
Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V
Hovedstaden
Tilmeldingsfrist
6/10/2025
Pris
Gratis, men kræver tilmelding
Arrangeret med:
Legater uddeles til modtagere på en scene

Til Award Showet kan du møde de største upcoming universelt design-talenter, når finalisterne i Bevica Scholarship Programme pitcher deres projekter live for publikum inden den internationale jury kårer vinderne. Du får viden og input til, hvordan universelt design omsættes til praksis og er med til at sikre inklusion og diversitet i et ligeværdigt samfund for alle.

På dagen vil der desuden være god mulighed for at netværke med andre, der interesserer sig for universelt design, og bringe ny viden med hjem.

Dagens program modereres af debattør og forfatter Moussa Mchangama.

Vi glæder os til at se dig til en inspirerende eftermiddag med ny viden og refleksion.

Foreløbigt Program (ændringer kan forekomme):

12.30: Ankomst, kaffe og kage i atriet

13.00: Showstart i salen: Velkomst ved dagens moderator Moussa Mchangama og musikalsk indslag med Carl Emil Petersen - smukt performancetolket af Mia Maja Holst Manstrup

13.30: Finalisterne pitcher deres projekter foran publikum og jury. De vil blandt andet komme omkring politisk arkitektur over AI til katastrofehjælp, performance og dans, sport og IT. Der vil være indlagte pauser

15.30: Særlig bekendtgørelse v. Bevica Fondens bestyrelsesforperson Thomas Sinkjær

16.00: Panelsamtale

I debatten deltager Bo Rygaard, én af Danmarks mest indflydelsesrige bestyrelsesformænd; Naima Yasin, sekretariatsleder for SAGA; Marianne Thellersen, Koncerndirektør for Innovation og Entreprenørskab DTU og Christian Lykkeby Olsen, Impact Manager ved den paralympiske komité og Paralympisk atlet.

Debatten modereres af debattør og forfatter Moussa Mchangama og rammesættes yderligere af Caroline Casey, grundlægger af The Valuable 500, en organisation, der samler 500 af de mest indflydelsesrige CEO's på globalt plan i arbejdet med inklusion af mennesker med handicap. Blandt medlemmerne finder du blandt andet CEO's fra Apple, Microsoft og Google

Sammen rammesætter de en debat om, hvordan vores fælles sprog om og repræsentation af mennesker med handicap påvirker vejen til et mere inkluderende samfund. Panelet diskuterer desuden også, hvilken ny viden vi har brug for for at skabe et samfund, der kan rumme flere mennesker med flere forskellige kroppe.

17.00: Prisuddeling til vinderne og tak for i dag v. Bevica Fondens bestyrelsesforperson Thomas Sinkjær.

17.30: Reception med bobler og canapeer

18.30: Arrangementet slutter.

Hvad er på spil?

De studerende kæmper om hovedprisen på 350.000 kr.

Underviserne kæmper om to hovedpriser a 130.000 kr.

Foruden hovedpriserne uddeles rejselegater a 30.000 kr. pr. stk.

Vinderne er forpligtet til at rejse ud i verden og undersøge deres problemstilling og tage viden om universelt design med tilbage til Danmark.

Hvem er juryen?

Bevica Scholarship Juryen er tværfaglig og består af anerkendte internationale eksperter fra forskning eller praksis inden for Bevica Scholarships kernetemaer: universelt design, Leave No One Behind-agendaen, inklusion, handicap og FN’s Verdensmål. Læs mere om juryen her.

Hvad er Bevica Scholarship Programme?

I Bevica Scholarship Programme arbejder studerende og undervisere med at udforske en problemstilling, der anvender universelt design indenfor deltagerens faglige ramme. Målet er, at deres projekter skal bidrage til at skabe et mere inkluderende samfund for alle. Læs mere om Bevica Scholarship Programme her.

Tilgængelighed og praktiske informationer

Der findes teksttolkning og teleslynge ved arrangementet.

Der er niveaufri adgang og handicaptoiletter i Industriens Hus.

Hvis du bruger kørestol eller har behov for information om stedets adgangsforhold, kan du finde flere oplysninger i tilgængelighedsvideoen her:

Sprog: Vær opmærksom på, at dagens program foregår på engelsk.  
Parkering: Betalingsparkering findes i p-kælderen under Industriens Hus, hvor der også findes handicapparkering.
Bus: 5C og 2A samt en lang rækker andre busser stopper tæt på Industriens Hus på enten Vesterbrogade eller H.C. Andersens Blvd.    
Tog: Nærmeste station er Hovedbanegården og Vesterport station.  
Metro: Nærmeste station er Rådhuspladsen.  
NB: Der bliver taget fotos og video på dagen.

Tilmeld dig ventelisten

Eventet er fuldt booket, men du kan tilmelde dig ventelisten. Bliver der plads, får du en email.

Tak for din tilmelding! Vi har sendt en bekræftelsesmail til dig. Vi ser frem til at se dig.
Tak for din tilmelding til ventelisten! Du vil modtage en email hvis der bliver plads.
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Speakers

No items found.